Forsommeren er højsæson for pollenallergi
Overalt titter blomster frem, og træerne bliver grønnere. Tiltrængt for mange, men for de over en million danskere, der lider af pollenallergi, kan sæsonskiftet være forbundet med løbende næser og kløende øjne. Lider du af allergi, er det vigtigt, du får den rette behandling.
Foråret og sommeren er for alvor over os. For en stor del af danskerne betyder sæsonskiftet dog ikke kun solskin og strandture. Det er også ensbetydende med løbenæse, kløende øjne, hovedpine, nys og træthed.
Det skønnes, at over en million danskere lider af pollenallergi over for græs og/eller træ. En lidelse, der kan være forbundet med stort ubehag grundet de mange ubehagelige symptomer, og som ofte forringer livskvaliteten, hvis allergien ikke bliver behandlet korrekt.
Lider du af ubehandlet allergi, eller har du mistanke om, at du har allergi, er det vigtigt, at du søger vejledning og får den rigtige behandling. Udover at kunne lindre eller måske endda helt afhjælpe symptomerne, vil behandlingen også nedsætte risikoen for, at du på sigt kan udvikle astma.
>> Se vores store udvalg af allergiprodukter
Træpollenallergi
Pollensæsonen strækker sig over mange måneder i Danmark. Fra den sene vinter/det spæde forår og helt til efteråret. Særligt foråret og forsommeren er højsæson, og her oplever op mod 400.000 danske træpollenallergikere de gængse symptomer som nys, løbenæse, kløende øjne og generelle influenzasymptomer.
Sæson for træpollen:
Hassel og el (februar – april)
Hassel og el kan allerede spores i luften i februar, eller måske endda i januar efter en særligt mild vinter. Det er dog sjældent, at personer kun er allergiske over for netop disse to typer pollen, men 80% af alle birkepollenallergikere oplever også symptomer på hassel og el.
Elm (marts – maj)
Elmepollenallergi er heldigvis ikke længere så udbredt, fordi mange elmetræer er gået ud eller blev fældet i forbindelse med elmesygen. Lider du af birkepollenallergi, vil du højst sandsynligt også opleve symptomer på elm, som primært er til stede i månederne marts-maj.
Birk (april – maj)
Birk er uden sammenligning den type træpollen, som flest allergikere oplever symptomer for. Sæsonen for birkepollen er meget kort, men de ramte vil ofte opleve meget kraftige reaktioner i den korte periode. Birkepollen kan transporteres helt op til 100 km og svæve i luften i flere dage, så du kan sagtens opleve birkepollenallergi, selvom du ikke bor i nærheden af birketræer.
Er du allergisk over for birkepollen, kan du opleve en krydsreaktion med visse madvarer. Det gælder blandt andet abrikos, blomme, kiwi, gulerod, kartoffel og flere forskellige typer nødder.
Græspollenallergi
Der er græspollen i luften i Danmark fra slut maj til slut august. Årsagen til, at sæsonen er så lang i forhold til andre typer pollen, er, at de danske græsarter blomstrer forskudt af hinanden. Normalt er intensiteten af græspollen dog allerstørst omkring midt/slut juni måned.
Symptomerne på græspollenallergi er de samme som ved træpollenallergi: Løbende eller tilstoppet næse, kløende og røde øjne, træthed og astmalignende symptomer.
Er du allergisk over for græspollen, kan du desuden opleve symptomer, når du spiser visse typer af fødevarer så som appelsin, banan, melon, grøn peber, ærter tomater og peanuts. De mest almindelige symptomer på en krydsreaktion er kløe og let hævelse omkring munden og i svælget.
Høfeber
Høfeber er ikke nødvendigvis en allergi over for hø eller græs, som navnet ellers indikerer. Det giver allergisymptomer, som især rammer øjne og næse og kan have forskellige årsager.
Ofte er høfeber lig med en form for pollenallergi. Oplever du, at symptomerne er sæsonbetingede og matcher de tidspunkter, hvor el, hassel, elm, birk og græs er til stede, er du således højst sandsynligt allergisk over for pollen.
Oplever du derimod symptomer hele året eller uden for pollensæsonen, kan årsagen i stedet skyldes eksempelvis allergi over for dyrehår eller støvmideallergi.
10 gode råd til dig, der lider af husstøvmideallergi.
Behandling af allergi
Der findes forskellige behandlingsmuligheder for allergi. Den rette behandling afhænger dog af dine symptomer.
- Næsespray – lindrer gener centreret omkring næsen. Sprayen findes som antihistamin eller binyrebarkhormon. Hvor antihistamin kun virker på nogle næsegener, hjælper næsespray med binyrebarkhormon på alle næsegener samt symptomer i svælg og øjne.
- Øjendråber – lindrer gener i øjnene.
- Antihistamin i tabletform – er næsespray og øjendråber ikke tilstrækkeligt, kan antihistamin i tabletform være en idé. De fås uden recept. Kombiner eventuelt med næsespray og/eller øjendråber.
- Allergivaccine – vænner langsomt kroppen til allergenet og kan på den måde svække reaktionen og symptomerne på sigt. Tal med din læge om dine muligheder for allergivaccine.
Køb medicin mod allergi og høfeber
Det kan du selv gøre
Lider du af allergi, er der en række forholdsregler, der kan nedsætte intensiteten af dine symptomer. Det er her vigtigt at understrege, at tiltagene ikke kan erstatte den medicinske behandling, men ved at være opmærksom på egne vaner og indeklima kan du måske komme lettere igennem allergisæsonen.
- Undgå at lufte ud midt på dagen, når pollenintensiteten er størst.
- Hold dig så vidt muligt indendørs i højsæson for pollen.
- Kør ikke bil med åbne vinduer.
- Tør ikke dit tøj udenfor, da pollen kan sætte sig fast og forværre dine symptomer.
- Gør grundigt rent, både i din bolig og hav fokus på personlig hygiejne.
Ja, allergi kan være arveligt betinget. Har den ene forældre allergi, er der 20-30% risiko for, at barnet også vil få det. Har begge forældre allergi, er risikoen 40-50% eller endnu højere.
Symptomerne på allergi kan variere, men mest almindeligt stopper næsen til eller løber, øjnene klør, man nyser og er træt og uoplagt. Derudover kan allergi give udslæt, vejrtrækningsproblemer og influenzalignende symptomer.
Allergi kan holdes nede med den rette behandling, eksempelvis næsespray, øjendråber, antihistamin-tabletter, som alle fås i håndkøb på apoteket. I særligt slemme tilfælde kan lægen give binyrebark-tabletter eller en indsprøjtning.
Antihistaminer må ikke anvendes til børn under 2 år. Større børn må gerne få dem, spørg gerne personalet på apoteket, hvis du er i tvivl om den korrekte dosis.
Kilder: sundhed.dk, netdoktor.dk, allergiguiden.dk, Sundhedsstyrelsen, astma-allergi.dk