Forkølet på læberne…? Se relaterede produkter

Forkølet på læberne...?

Det kaldes forkølelsessår, men har egentlig ikke noget med forkølelsesvirus at gøre. Alligevel kan sårene dukke op, når du slås med forkølelse og andre sygdomme.

Det er aldrig til at vide, hvornår et forkølelsessår bryder ud. Men en ting er sikkert. Det kommer ubelejligt. Før en fest, på en solferie, når du er stresset eller når du i forvejen har det dårligt af for eksempel en forkølelse. Sårene har det nemlig med at bryde frem, når dit immunforsvar er presset. Deraf sandsynligvis navnet forkølelsessår, selv om sårene ikke skyldes forkølelsesvirus, men herpesvirus.

Er du en gang blevet smittet med herpes, så har du herpesvirus i dig for livet. Forskellen er bare, at herpesvirus en gang imellem vandrer ud i dine nervebaner. Hvis virus vandrer helt frem til huden, så bryder der et sår frem. I udgangspunkt findes herpesvirus kun i de nervebaner til huden, hvor smitten er kommet ind af. Men den kan godt videreføres fra et sårudbrud til andre steder på din krop. Det er dog sjældent.

Til gengæld kan du let smitte andre mennesker, hvis du ikke er omhyggelig med hygiejnen under et sårudbrud. Vask derfor hænder hyppigt, undgå kys og hudkontakt - og lad være med at dele håndklæder, kopper og bestik med andre. Der er stor forskel på, hvor hyppigt udbrud kommer. Nogle får et par udbrud om året. Andre har år imellem, at sår bryder frem. Glædeligvis aftager udbruddene for de fleste med alderen.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen