Find dine produkter til sommeren på apoteket
Sommeren nærmer sig og mange glæder sig til en velfortjent ferie. En ferie hvor familien er sammen og hygger sig. I sommerferien er familien mere ude i naturen og nyder de lange solrige dage. Børnene har tid til leg med kammerater og kan bruge hele dagen sammen. Der er også tid til at nyde en frokost i haven, skoven eller ved vandet.
Solens stråler er stærke, og vi skal huske at beskytte os for ikke at blive solskoldet. Det er desuden vigtigt at smøre dine børn ind i solcreme, inden de sendes ud at lege. På apoteket kan du finde et bredt udvalg af solcremer med forskellig solfaktor.
Det er også i denne periode, at vi plages af både myg og hvepse. Myggene kan vi holde på afstand med forskellige myggesprays, som kan købes på apoteket. Hvepsene er sværere at holde på afstand. Når hvepseboet er ved at være færdigbygget, smider hvepsedronningen de andre hvepse ud. De har udført deres arbejde og flyver nu rundt og søger føde. Mange gange i form af søde sager. Det kan være nedfalden frugt, mad og andet som de kan finde på deres vej. I perioden fra juli til august er hvepsene mere aggressive og nærgående. Når vi opholder os udenfor eller nyder noget mad i det fri, vil vi opleve at blive forstyrret af dem. Og passer vi ikke på, kan vi hurtigt blive stukket af en vildfaren hveps.
Specielt børn er udsatte, da de ikke altid er vant til at passe på disse flyvende insekter. Et hvepsestik er smertefuldt og kan gøre ondt i mange timer. Det medfører som regel også kløen og hævelse omkring stikstedet et par dage efter.
>> Se udvalget af insektmidler og myggemidler
Bliver dit barn stukket, er der heldigvis hjælp at finde på apoteket. Både medicin såsom antihistaminer og hydrokortison kan afhjælpe reaktionen på hvepse- og bistikket. Men også medicinfri behandling er muligt. En dansk opfindelse er et lille plaster indeholdende en sukkermembran, der ved hjælp af osmose, trækker giften ud af stikstedet, hvorved både smerte og hævelse nedsættes. Det er den eneste effektive behandlingsform, der aktivt fjerner hvepsegiften fra huden. Det er specielt egnet til børn. Men de voksne kan naturligvis også bruge det. Plastret sættes på stikstedet umiddelbart efter hvepsen har stukket og skal sidde på en time. Sukkeret i plastret er pakket ind i og kan derfor ikke tiltrække andre insekter under brug.
På dit lokale apotek kan du få en god vejledning om relevante produkter til sommeren for dig og din familie.
Kilde: Bee Patch