Faldskader og faldforebyggelse - hvem er i risikogruppen?
I takt med at vi bliver ældre, stiger risikoen for faldskader markant. Det skyldes flere forskellige faktorer såsom sygdom, forringet syn, nedsat muskelstyrke og visse former for medicin. Du kan dog selv gøre meget for at forebygge risikoen for faldskader.
Cirka en tredjedel af alle ældre over 65 år falder mindst én gang om året. Hos 5 % af dem medfører det et knoglebrud på håndled, hofte eller i ryggen, hvilket kan have fatale konsekvenser for mobiliteten og det generelle helbred.
Med alderen bliver vores knogler mere porøse, og det tager længere tid for dem at hele efter et brud. Det lyder måske ikke så alvorligt, men særligt i alderdommen har det stor betydning, at vi holder kroppen aktiv og stærk, hvis vi ønsker at leve et langt og godt liv.
Hyppig træning, mobilitets- og balanceøvelser, sund kost og de rette kosttilskud er afgørende for at holde kroppen stærk, og det er i sidste ende den bedste forebyggelse mod faldskader.
Hvem er i risikogruppen for faldskader?
Når vi taler faldskader, er særligt ældre i den primære risikogruppe. Dette findes der flere forskellige forklaringer på og nedsat muskelstyrke, forringet syn, mobilitetsnedsættelse, generel forvirring og visse former for medicin kan være medvirkende faktorer.
Der er en øget risiko for faldskader hos patienter med demens, fordi sygdommen påvirker det mentale helbred og kan gøre, at patienterne er forvirrede. Ligesom personer med lavt blodtryk eller væskemangel kan opleve svimmelhed, som kan føre til fald. Sidst men ikke mindst er patienter med kræft samt lunge- eller hjertesygdomme særligt udsatte for fald, fordi de er fysisk svækkede som følge af deres sygdom.
Hyppige årsager til faldskader
Der er flere årsager til, at risikoen for faldskader stiger med alderen. Fra vi er 25 år, falder muskelmassen gradvist, og når vi fylder 80 år, har vi i gennemsnit mistet 30 % af vores muskelmasse. Det øger risikoen for knoglebrud, men det gør os også mere udsatte for fald, når kroppen ikke er så stærk, som den plejer.
Det øger derudover risikoen for fald, når vi bevæger os i dårlig eller svag belysning for eksempel om aftenen. Særligt for borgere med nedsat syn, kan det gøre det sværere at orientere sig ordentligt. Gulvtæpper, trappetrin, fortovskanter, dårligt fodtøj og andre uforudsigelige genstande kan også øge risikoen for fald.
Hvis vi ikke får nok væske, påvirker det bevidstheden, og det kan gøre os svimle. Det samme gør sig gældende ved alkoholindtag. Når bevidstheden er påvirket, øger det risikoen for fald og faldskader markant.
Sådan kan du forebygge faldskader
Den mest effektive løsning på fald og faldskader er forebyggelse. Det er afgørende, at vi styrker vores muskler gennem hele livet, og særligt i alderdommen kan det have stor betydning for vores almene tilstand, om vi opretholder en sund og stærk krop.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle ældre over 65 år er fysisk aktive mindst en halv time om dagen, så man bliver let forpustet til forpustet. Det kan for eksempel dækkes af en rask gåtur, let træning eller dans. Det vigtigste er, at det er sjovt, så er det nemmere at holde træningen ved lige.
Med alderen forringes vores balanceevne, fordi nervesystemet, sanseapparatet og koordinationsevnen ændrer sig. Det betyder, at balancen skal trænes aktivt, hvis vi ønsker at nedsætte risikoen for faldskader og svimmelhed. Det kan sagtens foregå i hjemmet og på egen hånd at træne sin balance, og du kan finde flere forskellige øvelser hos Ældre Sagen.
Du kommer langt med træning, men knoglebrud kan også til en vis grad forebygges med tilskud af kalk og D-vitamin, der begge styrker knoglerne og gør dem stærkere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle ældre borgere over 70 år samt beboere på plejecentre tager et tilskud af 20 µg D-vitamin og 800-1000 mg calcium hele året for at give kroppen de bedste forudsætninger for at holde sig rask.
Brug familien som støtte og hjælp til fald og forebyggelse
Har du et ældre familiemedlem, der er i risikogruppen for faldskader som følge af for eksempel nedsat syn eller begyndende demens, er det vigtigt, at hjemmet er indrettet hensigtsmæssigt. Sørg for at fjerne gulvtæpper, stole og andre objekter, der kan være mulige at falde over.
Der findes flere forskellige hjælpemidler, der kan give en ekstra sikkerhed og tryghed både hos den ældre og de pårørende. En faldalarm gør det muligt at ringe efter sundhedsfaglig støtte med et enkelt tryk, hvis uheldet er ude. Du behøver ikke at være faldet tidligere for at få en alarm, men der skal være bevist risiko fra din læge for, at du af helbredsmæssige årsager er i risiko for at falde.
Er du pårørende til en ældre, som har svært ved at komme afsted til træning, kan det være en hjælp, hvis du tilbyder at tage med eller eventuelt være chauffør. På den måde sikrer du de bedste forudsætninger for, at den vigtige træning bliver holdt ved lige.
Kilder: sundhed.dk, Sundhedsstyrelsen, Ældre Sagen.