Få en sund fordøjelse
Er din fordøjelse ikke på toppen, eller har du ubalance i maven, så kan du have gavn af at leve og spise så naturligt som muligt.
Menneskets mave har næsten ikke udviklet sig siden urtiden. Derfor ville den i virkeligheden være bedst tilpas med den måde, man spiste og levede på dengang. Nu er det andre tider, og en moderne livsstil er ikke altid lige god ved maven. Der findes nogle enkle råd, som kan gøre din mave bedre tilpas.
Spis fuldkornsprodukter i stedet for fødevarer af sigtet og hvidt mel. Fuldkorn har langt flere fibre, som giver maven noget at arbejde med, og som gavner fordøjelsen og tarmfloraen. Spis også mange frugter og grønsager. De indeholder også fibre og er gode for fordøjelsen. Hold igen med kaffe, søde drikke og alkohol, og drik i stedet godt med vand, som er den naturlige væske for din krop.
Undgå at undertrykke din krops naturlige trang. Når du føler sult, så er det fordi, at din mave har brug for mad. Pas dine hovedmåltider, og suppler med mange små mellemmåltider i form af for eksempel frugt og grønt i løbet af dagen. Du skal heller ikke springe toiletbesøg over. Gå på toilettet, når din mave siger til. Hvis du undertrykker trangen, kan du nedsætte dine tarmes naturlige aktivitet.
Vær opmærksom på, at også psykiske faktorer spiller ind på maven. Din mave kan for eksempel reagere på følelser som stress og nervøsitet. Er du stresset, så tag det alvorligt og få set din hverdag efter i sømmene. Måske skal du sætte mere tid af til motion. Bevægelse har en positiv indvirkning på tarmenes bevægelser og kan være med til at modvirke forstoppelse. Motion kan desuden spille positivt ind på dit humør og stressniveau. Få gerne kroppen i omdrejninger mindst en halv time hver dag.
>> Her kan du købe midler mod fordøjelsesproblemer
Kilde: Ferrosan