7 genveje til naturlig sundhed i den kommende sæson Se relaterede produkter

7 genveje til naturlig sundhed i den kommende sæson

Efteråret er tid til eftertænksomhed og stille forvandling. Det er som om vi alle bliver en smule mere nærværende og hengivne, når de varme sommerdage smyger sig over i køligere nætter.

For tænk hvad vi nåede mens solen stod højt – og hvor vi dog har fortjent at geare ned. Nu kan vi sætte tempoet ned og trække vejret dybt. Tak Moder Natur, at du igen har forkælet os med lange sommernætter, masser af sol, søde bær og sprøde grøntsager.

Men efterår er også sæsonen, hvor vores helbred kan blive udfordret. Heldigvis er der mange naturlige måder, hvorpå vi kan styrke vores kroppe og holde os sunde.

Her er 7 af dem:

1. Færre solskinstimer og D-vitamin

Selvom vi søger sollys om efteråret, kan det være udfordrende at opretholde det optimale niveau af D-vitamin via solen. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle børn fra 4 år og voksne at tage et dagligt tilskud på 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret[i].

Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, arbejder det bedst i kroppen, når det indtages sammen med et sundt fedtstof. En god kilde til D-vitamin er fede fisk som laks, ansjos, sild og torskelever.

2. Sund kost til immunforsvaret

Sund kost er grundlaget for stærkt immunforsvar. Fyld din tallerken med farverige grøntsager og frugter, fuldkorn og magert protein. Undgå så vidt muligt sukker og forarbejdede fødevarer, og se om du kan snige lidt ingefær, krydderurter og hvidløg med i dine måltider.

Mange forskellige næringsstoffer spiller en rolle i at opretholde sundhed om vinteren. Ud over D-vitamin er C-vitamin, zink og selen vigtige for at vedligeholde en normalt immunsystemet[ii] med C-vitamin som klassikeren – også når det gælder om at mindske træthed og udmattelse[iii].

3. Multivitamin til efterår og vinter

At inkludere en multivitamin i din daglige rutine kan være en ekstra beskyttelsesforanstaltning i de kolde måneder. Multivitaminer indeholder en bred vifte nærings- og sporstoffer og da vitaminer og mineraler ofte arbejder sammen i kroppen for at udføre forskellige funktioner, er det trygt at vide, at en multivitamin er designet med netop dette formål.

For eksempel bidrager D-vitamin til at calcium bliver optaget i tarmen og i rette mængder sendes videre til de steder i kroppen, hvor det skal på job. Som i tænder og knogler[iv].

4. Energi og velvære med B-vitaminer

B-vitaminer spiller en nøglerolle i energiproduktion[v] og generel sundhed.

5. Sund søvn og stresshåndtering

Søvn er afgørende for immunsystem. Prioriter en god nattesøvn og forsøg at etablere en fast søvnrytme. Desuden kan stress svække dit immunsystem.  Måske kan du få tid til lidt meditation, yoga eller dyb vejrtrækning for at bevare dit velvære.

6. Fysisk aktivitet og frisk luft

Selvom det er fristende at krybe i ly foran tv’et, er regelmæssig motion og frisk luft vigtigt for at opretholde energien, når dagene bliver korte. Snup en stepdans eller svingom, hvis vejret er for barsk til udendørsaktiviteter.

7. Byd forandringerne velkommen

Husk at efterår og vinter markerer naturens transformation, og når du med god samvittighed hopper under tæppet i sofaen med en kop te, så byd forandringerne velkommen.

Find skønhed i forandring, såvel i din krop som i din have. At omfavne efteråret både indeni og udenfor vil med garanti bidrage til egen sundhed og velvære.

Kilder:

[i] D-vitamin - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

[ii] Vitamin D, zink og selen bidrager alle til immunsystemets normale funktion

Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning

[iii] Vitamin C bidrager til at mindske træthed og udmattelse

[iv] Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor

Vitamin D bidrager til et normalt calciumindhold i blodet

[v] Thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12 samt biotin bidrager alle til et normalt energistofskifte.

Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhedEØS-relevant tekst (europa.eu)

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen