Sådan undgår du parodontose Se relaterede produkter

Sådan undgår du parodontose

Er du blandt de mange, der er udfordret af betændelse i tandkødet? Eller måske er du blandt de 40% over 40 år med parodontose (paradentose)? Nedenfor kan du læse mere om parodontose, hvordan det undgås samt behandlingsmuligheder.

Hvad er parodontose og hvordan er forløbet op til?

Parodontose (også kaldet parodontitis eller paradentose) opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode. Bakterier i munden kan sættes sig fast på tandoverfladen og danne plak. Tandkødsbetændelse opstår, når der dannes plak på tænderne, hvilket kan give hævelse, rødme, blødninger og infektion, som kan brede sig og gå ned i tandkødslommen. Tandkødsbetændelse er det første stadie hen imod parodontose. Behandles parodontosen ikke, kan det føre til tab af tænder.

Bakterier fra dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse og parodontose kan komme ud i blodomløbet, hvor de kan cirkulere rundt og føre til hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller leddegigt.

God mundhygiejne er derfor afgørende for at hele kroppen er sund og rask.  

>> Se vores udvalg af tandbørster, tandpasta, tandtråd, mundskyl m.v. 

Parodontose undgås bedst ved god mundhygiejne

Daglig god mundpleje omfatter tandbørstning – gerne med 2 cm. tandpasta, i 2 minutter, 2 gange om dagen. Supplér gerne med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster. Lyt til de gode råd fra din tandlæge eller tandplejer således, at der ikke dannes plak.

Sundt tandkød har en rosa farve, mens rødt, hævet eller blødende tandkød er tegn på betændelse og sygdom i tandkødet.

Der er øget risiko for parodontose, hvis du f.eks. har dårlig mundhygiejne, er ryger, indtager hyppige sukkerholdige måltider/drikkevarer, har hormonelle udfordringer, har tør mund som følge af forskellige former for medicin, nedsat immunforsvar eller anvender tandimplantater.

Hvordan behandles parodontose?

Din tandlæge eller tandplejer foretager behandling af parodontose ved at rense bakterierne op fra tandkødslommerne og skrabe tandsten af tænderne. For at undgå at tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontose, er det afgørende at starte behandling hos din tandlæge så tidligt som muligt.

Du kan selv forebygge, at tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontose med tandpasta (gel) eller mundskyl tilsat klorhexidin. Siden 70’erne har klorhexidin været anerkendt for dets bakteriedræbende og bakteriehæmmende egenskaber.

Mundskyl med 0,12% ufortyndet klorhexidin anbefales 2 til 3 gange dagligt (morgen, middag og aften). Skyl med 10 ml, som efterfølgende spyttes ud.

Har du sår, blister eller blæner i forbindelse med parodontosen kan 0,12% klorhexidin med hyaluronsyre anvendes for at fremme heling og lindring af smerter.

Tandpasta eller gel med klorhexidin anvendes som normal tandbørstning med bløde børstehår, da tandbørstens bevægelser og berøring med tænder og tandkød medvirker til fjernelse af plak.

Det anbefales, at mundskylning og brug af tandpasta eller gel med klorhexidin adskilles fra normal tandbørstning med 1-2 timer, da tandpasta med normalt indhold af flourid hæmmer virkningen af klorhexidinen. Før brug af klorhexidin kan munden skylles med vand for at fjerne resterne af den normale tandpasta.

Undgå bivirkninger ved brug af klorhexidin

Medmindre din tandlæge eller tandplejer vejleder om andet, bør 0,12% klorhexidin maksimalt anvendes i op til 3 eller 4 uger. Dels for at undgå at få svamp og dels for at undgå misfarvning af tænderne og tungen. 

Undersøgelser peger på, at 70% af brugere af 0,12% klorhexidin oplever misfarvning af tænderne efter 3 uger. Er tænderne blevet misfarvet, kan din tandlæge eller tandplejer i de fleste tilfælde afhjælpe misfarvningen ved brug af f.eks. pimpsten eller pudsepasta med slibemiddel.

Enkelte klorhexidin produkter med ADS (Anti Discoloration System) reducerer væsentligt risikoen for misfarvning og de fleste brugere vil desuden ikke opleve smagsforstyrrelser. Du kan altid få rådgivning herom på dit apotek eller hos din tandlæge eller tandplejer.

>> Find klorhexidin her​

Kilder: sundhed.dk, taenderne.dk, Haydari et al. BMC Oral Health (2017) 17:118, table 3.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen