Se relaterede produkter

Diabetes og mundsundhed

Vidste du, at diabetes og mundsundhed er tæt forbundet? Videnskabelige undersøgelser har vist en stærk forbindelse mellem diabetes og tandkødssygdomme – især den mest alvorlige form for tandkødssygdom, parodontose.

Hvis du har parondontose, viser forskning, at du har en højere risiko for at udvikle diabetes.

Omvendt, hvis du har diabetes (type 1 eller 2), er du mere tilbøjelig til at have problemer med tænder og tandkød. Det gælder for eksempel:

  • Dårlig ånde
  • Mundtørhed
  • Problemer med smagssansen
  • Infektioner i munden
  • Tandkødssygdom (gingivitis eller parondontose)
  • Nedsat sårheling i munden
  • Yderligere diabetiske komplikationer såsom hjertekar- og nyresygdomme

Det betyder, at hvis du er diagnosticeret med diabetes, er det vigtigt, at du informerer din tandlæge ved næste tandlægebesøg. Husk at følge op med kontrol hver sjette måned, og fortæl altid din tandlæge om eventuelle ændringer i din diabetes. Du bør også holde din læge informeret om eventuelle ændringer i din mundsundhed.

Hvordan hænger tandkødssygdomme og diabetes sammen?

Tandkødssygdomme som gingivitis og parondontose er forårsaget af et bakterielt lag (også kaldet plak), som ophobes omkring tænderne. Det er ofte vanskeligt at rense munden alle steder såsom mellem tænderne og ved tandkødslinjen, hvor tandbørsten ikke altid kan nå.

Bakterierne fra plak, der ligger ved tandkødslinjen, angriber tandkødet, der derefter bliver beskadiget, hvilket kan føre til tandkødssygdomme. Når tandkødet beskadiges på grund af plakbakterier og tandkødssygdomme, får bakterierne lov til at sprede sig til resten af ​​kroppen gennem blodet.

Forekomsten af ​​bakterier i kroppen udløser en respons fra immunsystemet, der normalt øger insulinresistensen og gør blodsukkerniveauet vanskeligere at kontrollere. Det kan også påvirke diabetesrelaterede sygdomme negativt og forværre eksisterende diabeteskomplikationer.

Hvordan skal jeg håndtere min mundhygiejne, hvis jeg har diabetes?

Hvis du har diabetes, er det meget vigtigt at have gode tandplejevaner og gå til regelmæssig kontrol hos din tandlæge.

En god og effektiv mundhygiejne betyder, at du skal børste dine tænder mindst to gange om dagen, men også bruge tandtråd eller mellemrumsbørster dagligt for at fjerne plak mellem tænderne, langs og under tandkødsranden. Sidst, men ikke mindst, skal du altid slutte af med at skylle munden.

Din daglige tandplejerutine, det er så simpelt som 1,2,3

Følg disse tre enkle trin til at hjælpe med at holde dine tænder, dit tandkød og hele kroppen sund

  1. Rens mellem dine tænder med tandtråd, en mellemrumstandbørste eller blide tandstikker. Gør dette lige før du børster tænderne, og brug gerne produkterne i løbet af dagen for at fjerne madrester mellem tænderne efter måltider.
  2. Børst dine tænder mindst to gange om dagen med tandpasta, der har en påvist antibakteriel effekt. Man anbefaler metoden 2x2x2. Det betyder, at du bør børste dine tænder to gange om dagen med 2 cm tandpasta i 2 minutter ad gangen.
  3. Ved behov bør du skylle munden med mundskyl. Hvis du allerede har alvorlige tandkødsproblemer eller brug for at reducere bakterier i munden af ​​en eller anden grund, skal du bruge et antibakterielt mundskyl.

 

_________

Dette indlæg er lavet i et samarbejde med apotekeren.dk. Se vores store udvalg af produkter her

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen