Kirtlerne i øregangen producerer ørevoks, der beskytter øregangen mod fugt og infektioner. Normalt flyder ørevoks ud af sig selv og tager evt. snavs med. Nogle mennesker har næsten ingen ørevoks, mens andre har meget. Mængden af ørevoks kan ændre sig med alderen.
Årsagen til øget ørevoksproduktion kan være trang eller S-formet øregang eller tæt hårvækst i ørerne. Det kan også skyldes, at man anvender ørepropper, høreværn, tætsluttende høretelefoner eller høreapparat.
Ørevoks kan føles klæbrigt og forårsage kløe i øret. Det kan også danne en prop inde i øregangen, hvilket kan betyde nedsat hørelse og ofte en klapfornemmelse i øret. Har man først dannet en prop i øret, kan hørelsen forværres yderligere, hvis man får vand i øret. I sjældne tilfælde kan proppen i øret forårsage susen for ørerne og svimmelhed.
På apoteket kan du købe Remo-wax ørevoksopløsere i sprayform eller som dråber, der blødgør og løsner ørevoksen, så proppen i øret løsner sig og nemt kan skylles ud. Har du tendens til jævnligt at danne propper i ørerne, kan du anvende Remo-wax plejende Olie i sprayform, der forebygger prop i øret og mindsker kløe i øret forårsaget af tør hud.