Migræne - Alt du skal vide om migræne

Det anslås, at mere end 800.000 danskere lider af migræne eller hyppig hovedpine. De voldsomme migræneanfald kan opleves forskelligt fra patient til patient, men lider du af hovedpine, der påvirker din dagligdag og livskvalitet, er det vigtigt at du søger hjælp, lyder rådet fra læge og faglig rådgiver på Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Thien Phu Do.

Migræne bliver ofte beskrevet som en pulserende, dunkende hovedpine, som sidder i den ene side af hovedet og kan give kvalme og/eller opkast og overfølsomhed over for lyd og lys. Men sygdommen kan have mange forskellige udtryk, og det kan derfor være svært at vurdere, om din hovedpine skyldes migræne eller måske en anden årsag. Det fortæller Thien Phu Do, som er læge på Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og faglig rådgiver hos Nationalt Videncenter for Hovedpine. 

”Lægefagligt skelner vi mellem primære og sekundære hovedpinesygdomme. Migræne er en primær hovedpinesygdom, hvilket betyder, at det er en sygdom i sig selv. En sekundær hovedpinesygdom opstår derimod som følge af en anden årsag, for eksempel en hjernerystelse eller betændelse,” forklarer Thien Phu Do.

Hvad er migræne?

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme, der findes. Det skønnes, at mere end 800.000 danskere, svarende til 17,9 % af befolkningen, lider af migræne eller hyppig hovedpine. Nogle patienter vil opleve et migræneanfald som en intens smerte i den ene side af hovedet, mens andre vil mærke den i begge sider af hovedet eller som en smerte, der skifter side.

Hver tredje migrænepatient vil i perioder opleve det, der betegnes som migræneanfald med aura. Her bliver hovedpinen ledsaget af følgesymptomer såsom overfølsomhed over for lys eller lyd eller kvalme og opkast. De fleste af disse patienter vil dog også opleve migræneanfald uden aura.

De skiftende symptomer kan gøre det svært for hovedpinepatienter at vurdere, om de lider af migræne eller bare har, hvad mange vil betegne som ’en almindelig hovedpine’. Men tilbagevendende hovedpine, er en alarmklokke, der skal tages alvorligt.

”I Danmark er vi generelt utroligt dårlige til at gå til lægen, hvis vi lider af hovedpine. Min klare anbefaling er, at du skal kontakte lægen, hvis du oplever en hovedpine, som er en byrde for dig i din hverdag eller forringer din livskvalitet. Måske er det ikke migræne, det kan også være tegn på eksempelvis forhøjet blodtryk eller andre sygdomme,” forklarer Thien Phu Do.

Symptomer på migræne

Lider du af tilbagevendende hovedpine, skal du være opmærksom på følgende tegn, der i de fleste tilfælde er symptomer på en migrænediagnose:

• Anfald af hovedpine, der varer 4-72 timer
• Hovedpine, der opfylder mindst to af følgende karakteristika:
  • En smerte i den ene side af hovedet
  • En pulserende eller dunkende smerte
  • En hovedpine af moderat til svær intensitet
  • En hovedpine, der bliver værre ved fysisk aktivitet
• Følgesymptomer som kvalme, opkast og/eller overfølsomhed over for lyd og lys

Har du tilbagevendende anfald, der opfylder de tre punkter, lider du med stor sandsynlighed af migræne.

Årsager til migræne

Først og fremmest er migræne en arvelig sygdom, og der er generelt en overrepræsentation af patienter med forældre som har migræne. Mange kvindelige migrænepatienter oplever desuden, at de får flere anfald før og under deres menstruation.

Derudover er der fokus på såkaldte livsstilsmæssige triggerfaktorer, som kan have indflydelse på hyppigheden og voldsomheden i anfald hos migrænepatienter, forklarer Thien Phu Do.

”Migræne kan anses som en tærskelsygdom, og nogle tiltag kan være med til at øge tærsklen for anfald, mens andre nedsætter den. Dårlig søvn, usund kost, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og en inaktiv livsstil kan alle være med til at påvirke risikoen for et migræneanfald. Derfor anbefales det at leve en generel sund livsstil for at mindske risikoen for anfald.”

Han pointerer dog, at det er vigtigt ikke at tillægge triggerfaktorer for stor en værdi, fordi det ikke er sikkert, at det har en effekt. Det kan for eksempel ikke nødvendigvis anbefales at undgå visse fødevarer, fordi du tror at det udløser migræneanfald. Tal med lægen hvis du mistænker visse faktorer, så kan I sammen finde ud af, om der er hold i mistanken.

Hvilke behandlingsmuligheder er der for migræne?

Migræne behandles blandt andet med anfaldsmedicin, og de fleste patienter har god gavn af stoffet ibuprofen, som kan købes i håndkøb. Thien Phu Do anbefaler at prøve det på tre forskellige anfald for at se, om det har den ønskede virkning. Virker det ikke konsekvent, skal du dog i stedet bruge et receptpligtigt præparat.

Kroniske migrænepatienter defineres ved mere end 15 hovedpine dage om måneden, hvoraf mindst otte af dem er dage med migræne. For den type patienter vil det som regel være nødvendigt at behandle forebyggende for at opnå den bedste effekt. Man bør dog allerede overveje forebyggende behandling ved en lavere hovedpinefrekvens. Forebyggende behandling bør starte langt inden, at migrænen udvikler sig til kronisk migræne. Kontakt dit lokale apotek eller apotekeren.dk, hvis du har yderligere spørgsmål omkring migræne.

”Selvom mange patienter har gavn af stoffet ibuprofen eller anden anfaldsmedicin, er det vigtigt at huske, at man ikke må tage for meget af det, da man kan risikere at udvikle hovedpine forårsaget af medicinoverforbrug. Har man mere end fire dage om måneden med migræneanfald, er anbefalingen derfor at overveje forebyggende behandling. På den måde kan man nedsætte frekvensen af anfald og mængden af anfaldsmedicin, hvor et overforbrug i sig selv kan give en hovedpine,” slutter Thien Phu Do.

Kilder: Nationalt Videnscenter for Hovedpine