Sådan påvirker solens stråler din sundhed

En tur i solen kan give humøret et boost. Solens stråler har nemlig stor effekt på både krop og sind. Lige så dejligt humøret kan være på en smuk vinter- eller sommerdag, lige så påvirket kan humøret også blive, når vejret er regnfuldt, gråt, vådt og blæsende.

Dagslys aktiverer hormoner i din krop, der er centrale for både søvn og humør, og er en væsentlig kilde til D-vitamin. Desværre kommer solen også med en slagside, der kan give solskoldning og øget risiko for kræft.

Solens positive indvirkninger på din sundhed

Du bliver måske påvirket, når dagene er kortere, og mørket trænger sig på. Det er milde symptomer på vintertræthed, der giver manglende energi og uoplagthed i forskellig grad. Det skyldes, at lyset gør dig mere aktiv og har en positiv effekt på dit humør. Derudover kommer solen også med en række fysiske fordele.

D-vitamin

Solen bidrager til produktionen af D-vitamin, der er nødvendig for at kunne optage calcium og fosfor. Når solens ultraviolette stråler rammer huden, starter en proces, hvor kolesterol i huden omdannes til D-vitamin.

Fra oktober til april er der stort set ingen UV-stråling på vores breddegrader, og kroppen skal bruge UV-strålingen for at producere D-vitamin. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om du får nok D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle danskere tager et dagligt tilskud af D-vitamin i vintermånederne, da det spiller en central rolle for immunforsvaret.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder:

• Voksne og børn over 4 år bør tage et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april.
• Børn under 4 år, gravide og personer med mørk hud eller som bærer tildækkende påklædning om sommeren anbefales at tage 10 mikrogram dagligt hele året rundt.
• Personer over 70 år anbefales 20 mikrogram dagligt året rundt.

Vær opmærksom på, at du godt kan få for meget D-vitamin. Det er en god idé at tale med læge eller apoteket, hvis du påtænker at tage en højere dosis end anbefalet.

Humør og energi

Lyset præger dit humør og spiller en afgørende rolle for din døgnrytme og kroppens indre ur. Kroppen udskiller stresshormonet kortisol om morgenen, for at få kroppen vågen og i gang, mens den udskiller søvnhormonet melatonin om aftenen, for at få kroppen i ro. Forstyrres døgnrytmen på grund af for lidt eller for meget unaturligt lys, kan det gå ud over søvnen.

Det naturlige lys påvirker også dannelsen af de lykkegivende stof serotonin i hjernen. Serotonin spiller en rolle i appetitreguleringen, søvnen og hukommelsen, og den forbindes med en følelse af veltilpashed og lykke.

Solens stråler kan være skadelige for din krop

Solen udsender ultraviolet lys, også kendt som UV-stråler, som du ikke kan se med det blotte øje. UV-stråler er skadelige og kan give rynker, solskoldninger, øjenskader og øget risiko for kræft, hvis du udsættes for strålerne for længe uden beskyttelse.

Sundhedsmæssige konsekvenser ved langvarig soleksponering

Huden er kroppens største organ og beskytter mod alt fra infektioner til sol og kulde. UV-stråler kan ikke mærkes, men de kan være meget farlige for huden. UV-stråling er årsag til 90%* af alle tilfælde af modermærkekræft og almindelig hudkræft.

Solen skaber celleforandringer i din hud, som kan være årsagen til hudkræft. Årsagen til hudkræft er ikke bare solskoldninger, men i høj grad også den dosis sol, du har fået livet igennem – både fra solen og fra solariet. Derudover spiller din hudtype også en rolle. Har du rødt hår og lys hud, er du i størst risiko. Har du en mørkere hud, har du mere pigment, der beskytter cellerne mod solens stråler.

>>> Prøv Kræftens Bekæmpelses hudtypeguide her

Nyd solens stråler med den rette balance

Det handler om at finde den rette balance, når sommeren er over os. Solen giver mange sundhedsmæssige fordele, men det er vigtig at beskytte sig mod dens potentielt skadelige virkninger.

Den største koncentration af UV-stråling finder sted mellem kl. 12 og 15, og her er det ekstra vigtigt at søge skygge og beskytte huden med solcreme. Du skal være særligt opmærksom, når UV-indekset er 3 eller mere. Kræftens Bekæmpelse har en app, hvor du kan se dagens aktuelle UV-indeks.

Vælg en bredspektret solcreme, der dækker for både UVA- og UVB-stråling. Du bør bruge minimum faktor 15 i Danmark og faktor 30 i udlandet, hvor solen er stærkere. Generelt smører vi for lidt solcreme på, hvilket sænker solcremens faktortal. En god tommelfingerregel er én krop = én håndfuld. Solcremen skal smøres på igen, hver gang du har badet, svedt eller tørret dig med et håndklæde. Skulle skaden være sket, og du er blevet solskoldet, skal du drikke rigeligt væske, smøre dig med aftersun eller en god fugtighedscreme og blive klog af skade.

>>> Læs også: Hvilken solcreme skal jeg vælge?

Det kan føles harmløst at tage en tur i solariet i de mørke vintermåneder for at få lidt glød, men det en dårlig idé. Du øger risikoen for modermærkekræft markant. Sluk solariet og brug selvbruner i stedet.

Få viden om solbeskyttelse på apoteket

På apoteket kan du få professionel rådgivning om solbeskyttelse. Apoteket bliver løbende opdateret med ny viden, flere erfaringer og nye produkter til solbeskyttelse. De står klar til at hjælpe med at finde den rette løsning, der imødekommer din og din families behov. 

 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, SST, videnskab.dk

* https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/aarsager/solens-uv-straaler/