Se relaterede produkter

Jernmangel hos kvinder i den fødedygtige alder.

Mange kvinder i den fødedygtige alder er i underskud af jern, fordi de ikke får nok jern gennem kosten, og fordi de ved menstruation mister en del blod og derved også jern.

Jern er vigtigt for kroppen, da det er afgørende for stofskifteprocesser, og for at der kan transporteres ilt rundt til kroppens cellerne. Hvis du er i underskud af jern, kan du derfor opleve træthed, åndenød, hovedpine, hjertebanken, koncentrationsbesvær, uro i benene og bleghed. Vil du have jern gennem din kost, så spis godt med kød, indmad, fisk, skaldyr, fuldkorn, grønne grøntsager, bælgfrugter, bønner, linser og tørret frugt.

Der er dog forskel på, hvor godt din krop optager jernet. Jern fra kød optages lettere end jern fra vegetabilske fødevarer. Undlad at drikke kaffe, te, kakao og mælk sammen med jernholdige måltider, da det hæmmer jernoptagelsen. Juice, frugt og grønt med C-vitamin, fremmer derimod optagelsen af jern. Er du gravid, eller har du mistanke om, at du har jernmangel under din graviditet, så tal med din læge eller spørg på dit apotek om dit behov for et tilskud.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen