Motion som medicin Se relaterede produkter

Motion som medicin

Har du en alder, hvor skavankerne begynder at melde sig, og hvor du sætter kroppen på skåneprogram, fordi den virker slidt? Har du svært ved at komme i gang med dagen uden et smertestillende middel? Så er det tiden at få din krop og livsstil set efter i sømmene.

Mange i den modne alder er præget af mange års slid, hvor kroppen begynde at værke og sige fra. Men det er en ond cirkel at komme ind i, hvis du blot dæmper smerter uden at få rørt dig eller fundet ud af, hvad der er galt. Selvom du har smerter i muskler og led, har du brug for at få dem styrket, så du kan få vendt bøtten og få kræfterne tilbage. Faktisk kan motion ikke alene styrke kroppen, det kan ligefrem dæmpe smerter og give dig god energi i det daglige.

Før du kaster dig ud i motion og bevægelse, skal du dog først have fundet ud af, hvorfor du har ondt. Smerter i krop, muskler og led kan skyldes spændinger, ensformige belastninger og inaktivitet. Men det kan også skyldes sygdomme. Er du oppe i årene kan det være slidgigt, som rammer rigtigt mange før eller siden. Der kan også ligge andre alvorlige tilstande som diskusprolaps, sammenfald i ryggen på grund af knogleskørhed, D-vitaminmangel, stofskiftesygdomme eller skader i leddene til grund for dine smerter. Kontakt derfor altid din læge, så du kan få undersøgt, hvad der er galt og få styr på smerterne.

I de fleste tilfælde vil du uanset diagnosen kunne komme i gang med en alle anden form for motion. Det er aldrig for sent at begynde en aktiv livsstil. Start langsomt med de aktiviteter, der passer til dig og din fysiske form. Lidt er bedre end ingenting. Og jo bedre fysisk form du har, jo lettere klarer du hverdagen, når du bliver ældre. Motion hjælper dig også til at blive glad, få en naturlig træthed, regulere appetitten og bevare normalvægten i samspil med en sund kost.

Hold kroppen godt i gang

  • Tag en cykeltur, gåtur eller løbetur
  • Brug trapperne i stedet for elevatoren
  • Skift sofa og fjernsyn ud med en aftentur
  • Meld dig på et motionshold
  • Lav træningsøvelser foran fjernsynet
  • Hør musik og dans til

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen