Hudpleje

 

 

Vær fed mod huden

Huden beskytter din krop, og du bør pleje den med milde sæber og cremer, så den holder sig sund og smidig.

Huden har sit eget forsvarssystem mod udtørring. Den producerer naturlige fedtstoffer og har en naturlig lav pH-værdi, som værner mod udtørring og infektioner. Daglig vask og bade kan fjerne hudens naturlige beskyttelse, hvis sæben er for skrap og vandet for varmt. Det kan gøre din hud tør. Det betyder dog ikke, at du skal lade være med at vaske dig. Du skal blot vælge milde og hudvenlige sæber, der renser uden at nedbryde hudens barriere.

Du bør også smøre krop og ansigt ind i creme eller lotion efter hvert bad - særligt hvis du lider af tør hud. Det beskytter mod udtørring og holder huden blød og smidig. Har du meget tør hud, så vælg en federe creme frem for en lotion. Du får den bedste pleje, hvis du smører huden ind lige efter badet, mens din hud stadig er fugtig. Lad være med at tage lange, varme bade, hvis du har tendens til tør hud. Hold dig til korte bade i lunt vand, så du skåner din hud mest muligt.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen