Helse, sundhed og velvære

 

 

Spis med sund fornuft

Du kan ikke snyde dig til sundhed gennem kosttilskud. Det vil altid være din daglige kost, der er afgørende for din krops ernæringstilstand.

Din mad indeholder mere end bare vitaminer og mineraler. Den giver dig også vigtige aminosyrer, fedtsyrer, enzymer, antioxidanter, fibre og mange andre stoffer, som er nødvendige for din krops processer og funktioner. En naturlig kost er skræddersyet til at dække kroppens behov, og når du spiser varieret og indtager lødige og sunde fødevarer, vil du på bedste vis blive forsynet med det, din krop har behov for.

Der er dog situationer, hvor et kosttilskud kan være nødvendigt. For eksempel kan du have svært ved at holde depoterne af D-vitamin oppe, hvis du ikke får sol nok om sommeren og spiser mange fisk året rundt. Det kan også være svært at få tilført kalk nok, hvis du springer mælkeprodukter over. Derudover er der en række anbefalinger om kosttilskud til spædbørn, ældre, gravide, ammende og kvinder der ønsker at blive gravide, som det er vigtigt at følge. Også hvis du eller et barn er meget kræsent eller spiser meget lidt, kan et kosttilskud komme på tale.

På dit apotek kan vi rådgive dig om de forskellige kosttilskud. Følg også altid de generelle råd om sund kost og livsstil.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen