Helse, sundhed og velvære

 

 

Hvorfor gå på listefødder?

Gå hjem og giv fødderne god pleje og en kærlig hånd efter en lang arbejdsdag. Det holder dem pæne og sunde.

Det kan være hårdt at være fødder en hel dag i sko. Du kan gå uden om problemer med hård hud, hælrevner, vabler og nedgroede negle ved at skænke dine fødder en daglig tanke. Dit fodtøj bør have en god pasform og stødabsorbering, så det ikke trykker og skaber hård hud, knyster, ligtorne, vabler eller ømme tånegle. Har du let ved at få fugtige fødder, så skift fodtøj og strømper ofte. Både strømper og sko bør være i et materiale, der leder fugten bort og tillader dine fødder at ånde. Fugtige fødder er nemlig guf for bakterier og svampe, som kan komme i overtal og skabe problemer med fodsvamp og dårlig lugt.

Fødder har bedst af at være rene og fri for fugt. Vask dem dagligt i sæbe og tør dem grundigt bagefter - også mellem tæerne. Smør dem med en creme, hvis huden virker tør. Lider du af hård hud, kan du holde det nede med regelmæssig og nænsom slibning med en fil og/eller med en creme mod hård hud.

Hold også dine tånegle korte, så de ikke støder på skosnuden. Husk altid at klippe tånegle lige over. Hvis du runder dem, så risikerer du at få smertefulde nedgroede negle. Har du hævede, trætte og ømme fødder efter arbejde, så giv dem fri fra sko, når du kommer hjem. Tag et fodbad, giv dem lidt fodmassage, lav fodgymnastik og stik gerne fødderne i vejret indimellem.

Glæd dine fødder

  • Brug fodtøj, som dine fødder har det godt i
  • Skift sko og sokker, hvis de bliver fugtige i løbet af dagen
  • Vask fødder og tæer dagligt med varmt vand og mild sæbe
  • Fjern hård hud regelmæssigt og nænsomt
  • Smør med en creme efter vask, hvis huden er tør
  • Klip neglene lige over. Hvis du runder dem, risikerer du, at de gror nedad

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen