Smerter

 

 

Hvad er din hovedpine?

Lider du ofte af hovedpine, så bør du prøve at finde frem til årsagen. Det gør du bedst ved at føre dagbog over dine smerter.

Har du fået for lidt søvn eller for lidt vand? Har du siddet i en anspændt stilling? Ryger du eller opholder du dig i et dårligt indeklima? Der er mange årsager til hovedpine, og nogle gange kan det være svært at finde frem til en enkelt. Hvis du ofte lider af hovedpine, bør du prøve at finde frem til årsagen ved at føre dagbog over, hvornår du har ondt. Du bør også notere, hvordan smerten føles, da der findes flere slags hovedpine. Hvor føles smerten? Er den dunkende, trykkende eller strammende? Er smerten let, moderat eller intens? Har du samtidig kvalme og synsforstyrrelser? Forværres din hovedpine af fysisk aktivitet? Det sidste er typisk for migræne.

Du bør også notere, hvad du spiser af smertestillende tabletter, da disse paradoksalt nok kan føre til medicinfremkaldt hovedpine. Det kan også være, at du lider af spændingshovedpine som følge af forkerte arbejdsstillinger og stress. I så fald bør du overveje din hverdag. Der er også hormonelle årsager til hovedpine. Tag dine registreringer og notater/dagbog med til lægen, og få en snak om din hovedpine. På den måde kan du komme tættere på årsag, forebyggelse og lindring.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen