Vitaminer og mineraler

Er du klar til 2020?

På apoteket kan du altid få tips og tricks til at komme godt i gang med det nye år.

Egentlig burde 1. januar være at regne for en helt normal måned som de øvrige, vi kan forvente i 2020. Men for de fleste opfattes januar bevidst eller ubevidst som en ny begyndelse. Uanset om du er til nytårsforsæt eller ej, er det svært at ignorere den følelse af noget nyt, du mødes med i januar. Du skal vænne dig til at skrive 2020, vi går mod lysere tider, og vi bevæger os igen mod noget i stedet for væk fra noget. Hvor efteråret og vinteren som oftest er præget af mærkedage og ferier i bakspejlet, kan vi nu i stedet langsomt ane gennem forruden, hvad 2020 har at byde på.

Få mere energi i den mørke tid

Foråret venter derude i horisonten. Om et par måneder siger kalenderen officielt forår, og undervejs bliver hverdagene både lysere og lunere. Den tanke kan du varme dig lidt på i januar og februar, der kan være svære at komme igennem. Du behøver ikke lide af egentlig vinterdepression for at mærke et energitab i de mørke måneder, som vi er midt i. Heldigvis findes der en række tips og tricks, der kan give dig mere energi og bedre humør, når manglen på sollys påvirker dig. Hvis du mærker det som egentlig depression, bør du tage et smut omkring lægen. Men hvis du bare har lidt sværere ved at komme i gang med opvasken eller madlavningen, fordi du har mere lyst til at sove eller se fjernsyn, har apoteket masser af råd, der kan styrke dit energiniveau.

Lysterapi kræver tålmodighed

Det kan f.eks. være, at du mangler D- og B-vitaminer. Fiskeolie menes også at have en gavnlig virkning på vinterdepression. Det kan også være, at du kunne have godt af lysterapi. Her skal du have fat i en særlig lampe, som du almindeligvis skal sidde foran hver dag i mindst en time. Du kan kombinere det med at læse en god bog, hvis du bare husker at kigge ind i lyset med jævne mellemrum. Det kræver både tålmodighed og tid at styrke energiniveauet med lysterapi, og det kan være svært for unge mennesker og børnefamilier at leve op til anvisningerne. Du skal som regel bruge lysterapi i mindst tre uger, før du mærker en forskel.

Motion højner humøret

Et alternativ er motion. Hvis kulden og mørket får dig til at blive i hulen, kan friske gå-, cykel- eller løbeture gøre en stor forskel. Men det bør ikke foregå på motionscenterets løbebånd eller motionscykler; du skal ud i frisk luft – og allerhelst i de lyse timer. Hvis du har mulighed for at tage en halv time ud af dagsprogrammet midt på dagen til en powerwalk, cykeltur eller løbetur, vil det være det bedste. Men motion i mørke er stadig bedre end ingen motion. Når du presser fysikken, udskilles hormoner, der først og fremmest er beregnet på at dæmpe ømheden i musklerne. Men de såkaldte endorfiner har også en anden virkning: De hjælper samtidig hjernen med at udskille stoffer, der hjælper på positiv tænkning og godt humør.

Det kan være svært at komme ud og motionere, når det er koldt, mørkt og vådt derude. Her kan den simple læresætning måske hjælpe: Du fortryder aldrig en motionstur bagefter, men du vil ofte fortryde, hvis du ikke kom af sted.

Kom godt i gang med hjælp fra apoteket

Det er let at se januar og februar som måneder, der bare skal overstås, før livet vender tilbage med foråret. Men hvis du vil lave forandringer i dit liv i 2020, er det væsentligt at komme i gang. På apoteket hjælper vi dig gerne med gode råd til at få det bedste ud af årets kedeligste måneder.

Her kan du finde et udvalg af vores vitaminer

___________

Dette indlæg er lavet i et samarbejde med apotekeren.dk. Se vores store udvalg af produkter her.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen