Smerter

 

 

Bruger du hovedet, når du lindrer?

Er du styret af vaner og tilfældigheder frem for reel viden om lægemidler, når du lindrer smerter? Så bør du overveje dine vaner en ekstra gang.

Hvis du af vane bare langer ud efter de samme smerte­stillende tabletter, hver gang du har ondt, så bør du overveje, om du nu også gør det rigtige. Mange er desværre styret mere af vaner, tilfældigheder og ønsket om at klare hverdagen end af reel viden om de tabletter, de tager. Det betyder imidlertid både, at du ikke får den rette lindring, men også at du risikerer bivirkninger, som kunne være undgået.

Du kan blandt andet få kronisk hovedpine af et højt forbrug af hovedpinepiller. Og du kan få mavesår og mavegener af visse typer tabletter. På dit apotek kan vi hjælpe dig med at finde den rette lindring og med at bruge den korrekt. Vi kan også hjælpe dig med at tage hensyn til faktorer som din alder, dit helbred og dit indtag af anden medicin. I håndkøb findes tabletter med de forskellige smertestillende stoffer acetylsalicyl­syre, ibuprofen eller paracetamol. Du bør som hovedregel altid vælge tabletter med paracetamol. Kom ind på dit apotek og hør mere om, hvordan du bruger hovedet, før du stiller smerten.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen